Nogle siger at stress er den enkeltes ansvar, og det er det jo også i sidste ende, men et så snævert menneskesyn er dumt for alle. En ildsjæl går gennem ild og vand for virksomheden og vil gerne skabe resultater, ofte uden at skele til hvor lang tid personen bruger på det. Ildsjælen er en loyal medarbejder med passion og følelser – og er det ikke hvad virksomheden ønsker? Og er det ikke det, som kunderne gerne vil opleve? Ved at tage ansvar for arbejdsmiljøet, kan en arbejdsgiver skabe en arbejdsplads, hvor ildsjælen trives og, hvor den enkelte ikke overbebyrdes eller mobbes. AI anbefaler at man gør arbejdsmiljøet til et fælles ansvar, hvor løsninger findes i fælleskab.
Vi har alle et ansvar
Arbejdsgiveren, chefen og kollegaen har alle indflydelse på, hvordan ildsjælen har det på jobbet. Det handler ikke kun om mængden af arbejdet, men i lige så høj grad om mobning, afstemning af forventlinger, taknemmelighed og tryghed i jobbet.
Samfundets, politikernes og jobcentrenes ansvar
Det er ærligt talt svært at finde ud af, hvad deres ansvar er. Deres ansvar handler om at finde ud af om du snyder! Måske ikke så sært, at mange idealistiske socialrådgivere også går ned med stress. Skal de betale ydelser til den stressramte, så tager de måske et ansvar for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Men bliver de målt på det? Er du røget helt ud af dagpengesystemet, kunne de ikke være mere ligeglade. Du er ikke en som de vil bruge tid på. Du er ikke med i deres KPI.