lldsjæle definerer jeg som medarbejdere, der har følelser med i deres arbejde. De tænker ikke kun på sig selv og egen vinding. De trives, når andre har det godt, og når de selv gør en forskel. Interessen for at gøre det godt og se, at det, som de udretter også værdsættes og skaber værdi, er det, som holder dem kørende. De bekymrer sig for andre, og de besidder stor empati. En ildsjæl har brug for mening/ånd i arbejdet og gode sociale relationer. Det er meningen, som sikrer, at deres ild ikke går ud. Omvendt har de svært ved at sige fra, og det er det, som kan få dem til at brænde ud.

    En ildsjæl kan være mange forskellige typer. Et eksempel er læreren, som arbejder på, at lille Ib (barn nummer 29 i klassen), ikke skal mobbes, og hun ønsker, at han også kommer til at læse og regne. Ikke alene ønsker ildsjælen dette. Ildsjælen vil også kæmpe for at det sker, og hvis det ikke lykkes vil ildsjælen føle dårlig samvittighed, arbejde hårdere og til sidst føle afmagt. En ikke-ildsjæl vil bare acceptere omstændighederne, og lille Ib vil ikke få den hjælp, han behøver.  Ildsjælen vil her brænde ud, mens ikke-ildsjælen vil fortsætte. Spørgsmålet er, om skolen og samfundet brug for ildsjælen? Det tror vi!

    Det er ofte jobs, hvor kunden og forbrugeren er et menneske, som har brug for hjælp at vi ser udbrændthed, eller områder såsom IT, hvor der er meget taskearbejde, skæve arbejdstider og mest feedback, når tingene ikke virker som er udsatte.

    Her er et par eksempler på nogle af de udsatte faggrupper:

    • Socialrådgiveren som har valgt sin levevej ud fra et ønske om at hjælpe personer, som har brug for det, men bliver målt på noget helt andet, og som oplever bureaukrati, trusler og indskrænkning af sin ytringsfrihed.
    • læreren (eksemplet som beskrevet ovenfor)
    • sygeplejersken og læger, som har valgt deres job ud fra et ønske om at redde menneskeliv, og som nu ikke har tid til at tale med patienterne.
    • politikeren som ønsker at gøre noget for samfundet, men som ender i et virvar af mudderkast og personangreb, hvor meninger og idealer skal tilpasset partidiciplinen.
    • Market intelligence medarbejderen, som ønsker at bidrage med en marketingsplan baseret på et sagligt, vidensbasseret grundlag, men som er nød til at tilpasse tal til en politisk agenda, samtidig med at blive holdt op på rigtigheden af disse tal.
    • Medarbejder med kundekontakt, som bliver sat til at levere utilfredsstillende service, som denne ikke kan stå inde for.
    • Den udstationerede medarbejder, som ikke har familie og venner at støtte sig til, når korthuset vælter.

    En ildsjæl har brug for redskaber, så denne selv kan tage ansvar for egen situation, uden at miste sine positive egenskaber.

    En ildsjæl får næring til sin ild fra opgaver, udfordringer og værdsættelse af indsatsen. Han drives af at udrette noget, som skaber værdi i afdelingen, for kollegerne eller for virksomheden).

    En ildsjæl gør det sjovt at være på arbejde og er med til at skabe drive, kreativitet og mening frem for blot KPI-drevet performance.