Hvordan genfinder ildsjælen kontrollen og retningen?
Hvordan skaber vi den rette job-privatlivsbalance?
Tab af kontrol vil føre til brudte deadlines og glemte aftaler. Det skaber utilfredshed, og det resulterer i stress og konflikter. Hverken du som leder, dine ansatte, dine kunder eller ildsjælen selv vil kunne leve med dette særligt længe. Det er på alle måder uholdbart og økonomisk usundt.
Din afdeling udgør en væsentlig del af din robusthed. Derfor at det vigtigt, at du kan regne med dine ansatte, og at du oparbejder en loyalitet fra dem.
Der er en del overlap imellem Trigger 1 og Trigger 2, og anbefalingerne under T1 kan også anvendes her.
Mængden af arbejde (T1) skaber træthed og arbejdspukler, og er derfor en af årsagerne til at en ansat mister kontrollen. Men det er ikke den eneste årsag. Denne trigger handler om det kaos, som gør, at man som ansat mister overblikket, og man føler at man er kaptajn på et skib i høj sø, og ikke længere har reel mulighed for, at styre og planlægge sig ud af en svær situation. Pludselig vælter opgaverne ind, og opgaverne skulle være løst i går, og i et helt nyt format, som nogle uden indsigt i arbejdsgangene har besluttet sig for, at de nu gerne vil modtage rapporten i.
Som chef skal du tage noget af kontrollen og skabe roen, hvor dine medarbejdere ikke kan, og du skal turde vise handlekraft både opad, nedad og til siderne. Det kræver både hjerne og robusthed.
Det handler om at være smart, så ingen skal skubbe en snebold foran sig. Ingen skal være sprællemanden i Lichtensteins mål i en kamp mod Ronaldo eller Messi hele tiden, og ingen skal have bind for øjnene i en paintballkamp. Har man disse følelser på jobbet, kan man hverken tænke kreativt eller fokuseret.
Mistet kontrol betyder indre uro, vrede kolleger, dårlig søvn mv.
Arbejdsliv og privatliv
Arbejdslivet påvirker privatlivet, og privatlivet påvirker arbejdslivet. I ildsjælens privatliv er der også triggere, som kan skabe kaos og får det hele til at vælte, og det er ikke nødvendigvis noget ildsjælen skilter med. Mister en ildsjæl fodfæstet i privatlivet, så er det ekstremt vigtigt, at man så sørger for at arbejdet er en klippe i ildsjælens liv. Det er her at rubustheden fra arbejdet kan sikre, at det mistede fodfæste i privatlivet ikke føre til at ildsjælen vælter.
Råd
- Råd 1,2,67, og 11 fra Trigger 1 er helt klart relevante i forbindelse med Trigger 2.
- Hav antennerne ude! Man kan almindelig vis se, om en person er stresset og presset. Er der mere papir på bordet end der plejer? Møder personen ind mere uregelmæssigt en han/hun plejer? Glemmer personen aftaler? Er personen mere forvirret end han/hun plejer? Falder kvaliteten af personens arbejde osv.
- Støt den ansatte, når det ramler i familien. Er der tage om et sygt barn, skilsmisse, sygt familiemedlem, økonomiske problemer, overfald, færdselsuheld, flytning, osv. er det vigtigt at man er det anker, som den stressramte kan regne med. Giv den ansatte fri til at løse nogle af de ting der får det til at sejle.
- Vær opmærksom på mobning, og hvad som måtte opfattes som mobning. Rygter og bagtalelse skaber uro.
- Aflast i perioder med højt arbejdspres.
- Forhandl med de interne kunder og øvrige chefer om, hvordan at opgaverne kan blive spredt mere ligeligt ud på året/måneden/ugen/dagen.
- Mindfulness og stresskurser kan være en god ide. Da det kan hjælpe til de ansatte til at finde ro og dermed overblik.
- Tillad den ansatte at gå en tur/holde en pause for at kunne tænke klart.
- Kræv den ansatte holder ferie. (Det er en dårlig investering at lade værd)
- Tag noget ansvar fra den som er på vej ud i stress, uden at den ansatte føler sig degraderet. Erstat krav med involvering, hvis den ansattes viden er vigtig, men hvor den ansatte har svært ved at klare presset.
- Tal om de opgaver og emner, som kræver mest mental energi.
- Hjælp med langvarigt uløste problemer, som gnaver i den ansattes samvittighed. Har han/hun hele tiden en vred eller ulykkelig kunde i røret, som bare ikke kan få løst sit problem, så er det vigtigt at sagerne afsluttes, så den ansatte kan få indre fred.