Arbejdsgivere og Ildsjæle - Vi hjælper ildsjæle tilbage i arbejde efter stress

    Jeg vil som mand bryde et tabu og tale åbent om stress

    Denne hjemmeside er skabt, fordi at stress er kæmpe tabu, som må addresseres af alle parter i en arbejdsrelation. Selvom mange chefer og virksomheder ville sige, at stress ikke er et tabu, så er der ofte så meget på spil for alle parter, at mange fortier eller undertrykker emnet. Denne berøringsangst holder mange uden for arbejdsmarkedet.

    Det er et kæmpe tab for alle parter, hvis arbejdsmarkedet ikke åbner sig op, så tidligere stressramte kan få job og få deres positive egenskaber i spil igen.

    Mange tidligere stressramte oplever at blive dømt på forhånd, og at personen på den anden side af bordet har lettere ved at sige "nej" end at tage en chance og ansætte de tidligere stressramte, selv om de egentlig var mest kvalificerede.

    Mange tidligere stressramte har en masse ressourcer og viden, som parkeres til ingen verdens nytte. Vi vil have deres egenskaber i spil igen.

    Efter Coronakrisen, så vil mange sandsynligvis opleve nogle af de ting, som mange af os blev ramt af i kølvandet på Finanskrisen gjorde. Mange job er usikre og virksomheder er pressede. Støttepakker har holdt et kunstigt liv i en række arbejdspladser, men pakkerne varer ikke evigt, og det ved de ansatte godt. Derfor vil der opstå jobusikkerhed på mange arbejdspladser, og samtidigt vil mange chefer være pressede.. 

    Målgrupperne for projektet

    Målgrupperne er dem, som udgør løsningen på en succesfuld tilbagekomst på arbejdsmarkedet for den tidligere stressramte. Med andre ord er det:

    • Ildsjæle, som er i risikozonen for at blive stressramte
    • Ildsjæle, som er stressramte
    • Ildsjæle. som ønsker at komme tilbage i job efter en sygdomsperiode
    • Chefen som sidder på den anden side af bordet, som skal bedømme den tidligere stressramte, og skal være med til at genopbygge dennes robusthed.
    • Virksomheder, som ønsker at lære om og forebygge stress.
    • Virksomheder, som vil vise, at de har dygtig ledelse, og de vil bevise det ved at tage et socialt ansvar, og ved at genopbygge de tidligere stressramtes robusthed.

    Jeg kan ikke hjælpe alle, og jeg har ingen kompetencer til at arbejde med psykiske diagnoser.Men jeg har mærket stress på egen krop, og jeg kan derfor sætte mig ind i den stressramtes situation. Min målgruppe er ildsjæle, som har vist at de har kunnet mestre en karriere. En karriere hvor de har leveret et godt stykke arbejde, men nu har fået et hul i CV'et som følge af stress, hvilket er en barriere, der holder dem uden for arbejdsmarkedet. Det behøver nu ikke kun handle om jobrelateret stress. Stess opstår jo sjældent af jobbet alene.

     

    Til dig som er chef eller rekrutteringsansvarlig: "Værdsæt den ærlighed du møder, når en stressramt tør åbne op for sine oplevelser!".

    Bliver man syg af stress, så er det hverken, fordi man er doven, dum eller svag, men derimod fordi man har været i en uhensigsmæssig situation alt for længe.

    Når man så er parat til arbejdsmarkedet og skal ud finde et nyt job, så mærker man en berøringsangst fra virksomheder og chefer. Det virker som om, at rekrutteringsfirmaer er sat i verden til at sortere en tidligere stressramt fra. Undgår man at tale om det til jobsamtalen, bliver man nervøs, og hvis man taler om det, så bliver man fravalgt.

    Hos Arbejdsgiver og Ildsjæle er vi tilhængere at åben dialog, hvor virksomheder, chefer, kolleger og ansatte føler et ansvar for arbejdsmiljøet, og tør indrømme at stress kan ske hvor som helst og for alle personer. Det behøver faktisk ikke være nogen bestemt person, som er skyld i at sygdom opstår i en afdeling. Men vi skal huske, at vi alle kan alle gøre en forskel.

    Som chef og arbejdsgiver, så ved du, hvad du har at arbejde med, når stress aftabuiseres.

     

    Det er alt for dyrt at blive stressramt og miste jobbet samtidigt - og vejen tilbage er uoverskuelig, lang og hård.

     Din indkomst forsvinder

    • Dit helbred forværres (blodtryk, træthed, udslet, kraftigere allegiske reaktioner, hovedpine mv.)
    • Din hukommelse forringes => usikkerhed => angst => depression => Stigmatisering
    • Din koncentrationsevne forringes => din performance falder => Dit selvværd forsvinder
    • Din identitet forsvinder, når du mister jobbet
    • Dit sociale netværk forsvinder
    • Din værdi på arbejdsmarkedet forsvinder
    • Din erhvervserfaring forældes og mister sin værdi
    • Din omverden tror ikke længere, at du kan noget
    • Du skal igennem mange jobsamtaler og vil få afslag på afslag => endnu mindre selvtillid
    • Muligvis skal du igennem mange coach/psykologsamtaler (700-1500kr pr. time)
    • Din økonomi forringes (Skal du sælge bolig/flytte kommune osv)
    • Du oplever et dilemma med over for myndigheder at bevise du er syg og kæmpe for at blive rask
    • Din forsikring dækker ikke, når du melder dig rask - du kommer til at gamble med din økonomi
    • Du må sige nej til aktiviteter => Ensomhed
    • Din arbejdsgiver vil muligvis slå hånden af dig - og du står uden brugbare referencer
    • Måske ryger dit ægteskab

    Samfundet kan ikke være bekendt at vende ryggen til denne gruppe, som for hver dag der går, får sværere og sværere ved at få job igen. Det er fejt og kojonagtigt! Det eneste de stressramte har gjort har jo været at være loyale over for arbejdspladsen og bekymret sig for virksomheden og mennesker omkring dem. Når de er klar og søger job, dømmes de på forhånd og får ikke mulighed for at bevise deres værd.

     

    Lad os udveksle erfaringer

    Vi som har oplevet stress på egen krop enten som ansat eller som chef, kan hurtigt komme ud for, at det er svært at navigere i, hvad som fungerer, og hvad som er penge ud af vinduet. Vi ønsker at gøre viden om stress og tilbagekomst til arbejdsmarkedet gratis. Det vil sige, at det, som virkede for dig, kan komme andre til gavn, og omvendt. For mange tjener styrtende summer, på noget som burde være gratis.

     

    De fleste mennesker som rammes af stress har positive egenskaber

    Mange stressramte er ildsjæle, som føler et ansvar, er engagerede, perfektionistiske og bekymrer sig for andre mennesker, og det er disse egenskaber, som har bidraget til, at de er brændt ud. Men det er vel også nogle egenskaber, som der ofte er brug for i virksomheder, som skal levere kvalitet til kunderne, hvad end der er tale om læreren der ønsker ungerne skal lære noget og have det godt sammen, sygeplejersken som møder de pårørende eller marketingsmedarbejderen, som skal levere et godt gennemarbejdet beslutningsgrundlag til chefen.

    Youtube link til en fremragende præsentation af Christina Maslach, der viser hvem der brænder ud. Jeg brugte den til, at fortælle mig selv, at min reaktion var helt naturlig.

    Jeg er ikke psykolog, men jeg kan pga. min egen erfaring med stress i jobbet, som praktikant og som jobsøgende sætte mig ind i de udfordringer, den tidligere stressramte har, og jeg håber at der er nogle, som vil dele deres erfaringer med mig.

    At psykologer kan hjælpe i forbindelse med stress er der ingen tvivl om. Men det man taler med psykologen om, er ikke et anlæggende for arbejdsgiveren.

    Vi er derimod mennesker af kød og blod, som har prøvet at gå igennem den nedtur man oplever, når man brænder sammen og efterfølgende ryger ud i en limbokarriere. Vi kan rådgive virksomheder, chefer og ansatte, så de tildligere stressramte kan få en succesfuld tilbagekomst eller en god start på det nye job.

    Vi vil fjerne bedømmelsens fokus fra det som de stressramte ikke kan over til det de kan. Det er jo på selvværd og selvtillid de er ramt, og heri er arbejdet en integreret del af løsningen.

    Skriv til mig!

    Både den stressramte, kollegerne, cheferne og virksomhederne har brug for nogen at spegle sig i. Vi har brug for, at alle tør tale. Det gør vi!

    Hvis du kæmper for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, så skriv til os på kontaktformularen eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Er det lykkedes dig at bryde forbandelsen, så skriv til os på kontaktformularen eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Har du efter stress fået din karriere tilbage på sporet - så skriv til os på kontaktformularen eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Er du en chef som ikke ved, hvordan du skal håndtere en medarbejder, som er ved at vælte, så skriv til os.

    Der er for mange gode mennesker, der går ned, fordi at samfundet ikke er gearet til at hjælpe, og kulturen domineres af KPI-riddere! Lad os hjælpe hinanden. Der er for mange gode kompetencer der går til spilde, som følge af berøringsangst.

    Empatister - Hvorfor kalder vi os det?

    En persons empatiske evner er dennes evner til at sætte sig i en andens sted. Det er denne egenskab, der er brug for, hvis man skal opbygge en meningsfuld og rummliig arbejdsplads for chefer og ansatte. Vi skal anerkende, at en god arbejdsplads består af følelser (passion, sociale relationer, lykke, venskaber, tryghed til at tage initiativ, prestige osv.). Gør vi det ikke, så er det de mere destruktive følelser som tager over: angst, vrede og had (fra win-win -> win-loose og til sidst loose-loose).

    Det handler om at se potentialet i de enkelte mennesker. Forstå hvordan man kan gøre hinanden bedre og skabe en arbejdsplads, hvor ildsjælen kan brænde med den rette hastighed. Altså hverken brænde ud eller gå ud.

    Vi skal forstå hinanden - ansat - kollega - leder  og virksomhed.

    Gå mod strømmen - bliv empatist! - bliv empatistvirksomhed!