Både den ansatte og chefen har brug for empati fra sine omgivelser.
Behovet for empati og loyalitet går derfor begge veje. En chefs samlede robusthed er ikke større end summen af hans medarbejderes. Empati udgør en essentiel del af enhver virksomheds og ansats robusthed.
Som chef er du klemt inde imellem din chef/ejer(e), din familie, dine kunder og dine medarbejdere. Du er presset, og du skal nå forskellige salgs- og økonomiske mål. Du har adgang til ressourcer og kompetencer, og indimellem har du bare ikke nok. Du skal udvise gejst og tro på dine medarbejdere. Du skal give dem tryghed, sikre et godt arbejdsmiljø, give den anerkendelse og give dem muligheder for at lykkes. Du har sikkert også familie og venner, og andre personer som betyder meget for dig, men som afhænger af dig. Med andre ord: Du er også et menneske, som skal udvise og har behov for empati.
Som chef afhænger din robusthed i høj grad af, om du kan regne med dine medarbejderes integritet, kompetencer og loyalitet, og dine medarbejderne er på samme måde afhængige af dig. Skal omgivelserne tage hensyn til dig som chef, så skal de også forstå den situation, du befinder i. De skal vide, at dit job og deres job er afhængige af resultaer, og du skal have forståelse for, at nogle har brug for tryghed for at skabe resultater, mens andre først præsterer, når de presses.
Nogle medarbejdere trives med at have en god titel og løn, mens andre trives med at levere service, skabe værdi og være i det flow, hvor de synes, at arbejdet er det bedste i hele verden. Nogle kan lide konkurrence, mens andre ødelægges af det. Vi har alle egenskaber og kompetencer, som gør os unikke, og som gør os gode til forskellige ting.
David Coleman, som har skrevet bogen ”Working with Emotional Intelligence” har skabt følgende definition på empati:
"Empathy is awareness of others’ feelings, needs and concerns."
Empati er derfor ikke bare et udtryk for sympati, det går langt videre end det. Han opstiller fem elementer som empati består af, og jeg har fordansket dem en smule. Empati består af:
a) at forstå andre (deres følelser, værdier, mv.)
b) udvikle andre (du kan gøre en forskel for andre, og dermed gøre dem bedre)
c) at være serviceorienteret (at være imødekommende og lyttende – at møde andre, hvor de er)
d) Drage fordel af og værdsætte diversitet (at man kan forstå at mennesker er forskellige og skal takles forskelligt. Coleman understreger faren ved at lave stereotyper. Vi antager at der er en klar parallel til den stigmatisering, som stressramte oplever, og anklager om psykopati, som nogle misforståede chefer også oplever.
e) Politisk bevidsthed – Her handler det ikke om personens evne til politisk manipulation, men om at forstå de dynamikker, der er i organisationer og mennesker imellem. Hvordan er power relationerne og hvordan er de forskellige følelelsesmæssige strømninger i grupper og i organisationen? Tør man prøve noget nyt og give nogen chancen?
Hvordan kompenseres mangel på empati?
Har du ringe empatiske evner, så gør dig ikke til et ondt menneske, der er bare noget du ikke er god til. Er du bevidst om det, så kan det være en god idé, at omgive dig med mennesker, som kan varetage den rolle i stedet for eller sammen med dig. Du har måske nogle faglige evner, som gør dig knivskarp. I en empatistorganisation er der også plads til dig, hvis du er bevidst om det. Det handler i høj grad om at udnytte hinandens forskelligheder. Kommunikation, fingeren på pulsen, ærlighed og åbenhed er helt klart redskaber i denne proces.
Har du ingen at støtte dig til, som kan guide dig som leder, så går det ikke at være chef uden empati.
Om empati, selverkendelse og forskellighed
I en konkurrencepresset virksomhed kan det på overfladen ofte virke som om, at vi kæmper for de samme mål, og vi derfor skal være ens. Men vi kæmper for egen overlevelse, sammenligner os med hinanden og ser hinanden som konkurrenter.
I Herman Hesses bog "Sol og Måne" siger lærermesteren Narciss til eleven Goldmund, efter Goldmund havde påstået at de var ens:
"Wir sind Sonne und Mond, lieber Freund, wir sind Meer und Land. Es ist nicht unsere Absicht, einander zu, es ist, einander zu erkennen, zu lernen, den anderen zu sehen und ehren ihn für das, was er ist: jeder des anderen gegenüber und ergänzen.".
Budskabet er, at man skal lære at kende sig selv, interessere sig for andre og værdsætte hinandens forskelligheder. Så istedet for at se forskellighed som en trussel, bør vi se forskellighed, som noget, der hjælper os til at komplimentere hinanden. Det gør altså ikke noget dårligt, at nogen er bedre til noget end os selv. Det kan gøre os stærkere, hvis vi hjælper hinanden, forstår hinanden, og er åbne over for hinanden.
