Her på bloggen findes en række gode videoer om stress og udbrændthed. En af de ledende forskere på området er Christina Maslach, og hun har udarbejdet en model, som vi kan anbefale, at man sætter sig grundigt ind i, hvad end man er medarbejder, chef eller virksomhed. I modsætning til mange andre modeller, så beskriver hun stress og udbræntdhed en naturlig reaktion, hvis man over lang tid er udsat for en uhensigtsmæssig belastning.

    Hun sammenligner situationen, med en kanariefug, som sendes ned i en giftig mine. Ligegylding hvor mange kanariefugle man sender ned derned, så bliver de alle syge og dør.Og når man at hente en op mens den er syg, så dør den alligevel, når den sendes derned igen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at sende en medarbejder til psykolog. Man er derfor nød til at se på helheden, og angribe de forskellige områder, som trigger stress og udbrændthed.

    Hun nævner især seks triggere: Arbejdsmængde, manglende kontrol, manglende belønning, værdsættelse og anerkenedelse, nedbrudt fællesskab, uretfærdig behandling og værdikonflikt. Der er tre hovedsymptomer på udbrændthed: a) træthed, b) kynisme og c) utilstrækkelighedsfølelse. Og de viser sig i forskellig grad alt efter, hvilken type af belastning man har være udsat for.

    Ofte er debatten meget forsimplet. Årsagen til stress er mobilen, chefen, mængden af arbejde, manglende mening osv. Hendes forskning viser, at forskellige belastninger fører til forskellige typer af udbrændthed. Selvom området er kompliceret, så er det egentlig ikke så svært at forstå. Det kræver blot en smule selverkendelse fra alle parter, hvis problemerne skal løses..

    Hos Empatisterne så tror vi på, at hvis vi laver en modvægt til triggerne som første til udbrændthed, så kan vi få mennesker tilbage på arbejdspladserne. Det kræver at arbejdspladserne spiller med, og er deres ansvar bevidst.

    I denne video fra 2016 fortæller professor Christina Maslach, om processen hvor en person bliver ramt af udbrændthed.

    Denne video er fra 2014, og går mere i dybden end de andre videoer.

    2017: I USA er burnout blevet et voksende problem i kølvandet på Finanskrisen. De første tegn på at man er ved, at brænde sammen er at man ganske enkelt ikke har lyst til at gå på arbejde mere. Psykologen understreget, at når man begynder at opleve symptomer, man øjeblikkeligt sadler om, og begynder at arbejde for at leve og ikke omvendt.Ofte sætter lange arbejdstider præcidens, og medarbejderen er låst i arbejdspladsens normer, og kan ikke sige fra. For at en arbejdsplads skal undgå at medarbejdere bryder sammen, så er det godt for dem at forstå at langvaring sund økonomi er baseret på sunde medarbejdere. Arbejde internationalt på tværs af tidszoner, er også med til at spolere søvn, og man kan ikke holde fri.

    Passion er fantastisk, og man skal være opmærksom på at ilden og følelserne er med til at skabe fantastiske resultater. Ulemperne er den dårlige samvittighed, når man ikke gør det godt eller hvis man mister jobbet man brænder for. Lyt til Christina Maslachs vigtige præsentation om passion som et toægget sværd.

     

     

    Mobning er et kontroversielt emne, men også noget meget ødelæggende for en ansat. Denne video fra Region Hovedstaden beskriver, hvordan hård tone kan blive normen, hvis ingen siger fra. Jo hårdere den bliver jo flere kan blive ramt. Det minder lidt om mobningen i folkeskolen, og konsekvenserne er det samme. Ingen kan tåle at blive udelukket af fællesskabet. Det er som i krig, sandheden bliver det første offer, når medarbejdere ikke tør sige deres mening af frygt for konsekvenserne. Det andet offer bliver patienterne og de tredje de ansatte og deres helbred.

    Ole Fogh Kirkeby argumenterer for at robusthed ikke skaber robuste organisationer.

    Denne video er fra oktober 2018 og indeholder den seneste forsking på området.

    Stress er et kæmpe tabu. Vi er alle bange for at blive stemplet som svage. Har man ikke været ramt, er det meget svært, at forstå konsekvenserne. Først når man selv er i situationen og er alene med det, så er det ensomt. Mange forsøger at skjule det, for det er meget lidt mandligt at gå ned med stress. Men denne "stressfobi" er ødelæggende for alle, for problemerne som ofte er arbejdspladsrelateret, skal løses i feltet imellem arbejdsplads, chef, kolleger og den ansatte. Det er jo her kilden til den arbejdsrelaterede stress er opstået. På en arbejdsplads skal kollegerne være en stødpude, hvor det svære ting på arbejdet åbent kan diskuteres. Har man et stort ansvar, hvad end det er for mennesker eller økonomisk, så er det nødvendigt, at man får fair arbejdsbetingelser. Det er ikke den svageste, men den mest udsatte, som rammes af stress og udbrændthed.