Ledelse og stress
At have haft en ansat, som blev syg eller selv have prøvet det, giver erfaringer, som kan anvedes til at få en bedre indsigt i en stressramts situation. Berøringsangst får ofte ledere til at sætte sig sammen med andre ledere og tale sammen. Herefter sætter de sig så måske og læser forskellige rapporter og bøger om emnet og så drager de deres konklusioner. Men skal man blive god til at håndtere situationen, så er du som leder nødt til, at sætte sig ind i den stressramtes situation og prøve at forstå den situation, som den stressramte er havnet i, og de værdier han//hun har.
Som leder skal du dog ikke påtage dig din ansattes problemer, men du skal anerkende din rolle. Det handler ikke så meget om, hvad der er dit ansvar. Du skal bare være bevidst om, at hvis du er dygtig, så kan du have stor positiv indflydelse, og du derfor kan gøre en stor forskel for dine ansatte. Er det private årsager, som er årsager til en krise en stressramt er havnet i, så er jobbet måske den eneste klippe i den stressramtes liv. I en sådan situation er hensyn, tryghedsskabelse og støtte den eneste udvej, hvis den stressudsatte ikke skal falde helt igennem.
Er du en leder, som ved hvad du har at gøre med, når du møder en tidligere stressramt, så vil du kunne hjælpe med at bygge et menneske op igen, og få den dygtig og loyal medarbejder ud af det.
Hvad skal man som leder være opmærksom på, når man har en ildsjæl ansat?
Det er fantastisk, når det kører, og ildsjælen ikke siger nej, ikke brokker sig og er selvkørende. Ildsjælen er opmærksom, åben og fuld af energi. Jobbet bliver den ansattes identitet, kollegerne bliver hans/hendes familie, og han/hun vil gå gennem ild og vand for virksomheden.
Men husk! Hans robusthed bliver lig med jobbet.
Faren er, når der kommer noget i vejen. Måske er der nogen, som vil have hans job. Virksomheden er nød til at skære ned. Måske anfægtes hans resultater og hans faglige intellekt. I disse situationer, så er det pludselig hele hans identitet, som som er på spil. Jo flere angreb på hans person, jo mere angst kan han//hun få, og jo større er risikoen for at han/hun havner i en situation, hvor slutresulatet ikke bare bliver stress, men måske PTSD. Altså en situation, hvor han/hun hele tiden er i "high alert", da denne har alt på spil hele tiden.
Du har som chef et stort ansvar over for de medarbejdere, du forventer lægger alle eller de fleste æg over i jobkurven.
Det er blandt andet derfor, at mange udstationerede medarbejddere er særligt udsatte. Udstationerende personer eller personer som sidder til sent hver dag, har nedprioteret deres familie og venner til fordel for jobbet. Og derfor har man måske ikke dem, når korthuset falder.
En ildsjæls uhensigsmæssige adfærd og utilstrækkelighedskarusellen.
Udbrændthed
En ildsjæl er heller ikke en person, som er særlig god til at sige "nej". Ofte vil denne fortsætte indtil alt er løst. Er opgaven umulig, så går det ud over alt det, som ildsjælen skulle nå uden for arbejdet, især familie, hjem, venner, turen til fitnesscentret, søvn, sund kost og andre fritidsinteresser. Når noget forsømmes vil ildsjælen have det skidt med det, da dennes krav til sig selv ikke er uændret. Det kan gå i en periode, men på et tidspunkt afløses energi af træthed, åbenhed af kynisme og overskud og selvtillid af en utilstrækkelighedsfølelse. Altsammen begyndelsen til det som kaldes udbrændthed.
Manglende ånd og behov for selvudfoldelse
En ildsjæl drives af at udrette noget. Sættes denne til at lave ting, som ikke giver denne mening eller skaber værdi, så går ilden ud. Når denne ikke længere kan gøre en forskel forsvinder motivationen, arbejdsglæden, kreativiten, selvværdet mv. og denne vil blive usikker, da denne ikke længere føler at han/hun har en eksistensberrettligelse.
Det er når Ildsjælen får lov til, at agere helt oppe i toppen af Maslows behovstrekant (behov for selvudfoldelse), at Ildsjælen kan skabe det unikke for virksomheden.
Så med andre ord handler det om ballance. De rette størrelser på krav, og den rette mængde af ånd to teamspirit. Og så handler det selvfølgelig også om, at de lavere rangerede behov som f.eks. jobsikkerhed, sociale relationer, anerkendelse er dækket.
Hvad skal man som leder være opmærksom på, når man ansætter en tidligere stressramt?
Robusthed betyder en persons evne og modstandskraft med henblik på at kunne klare et job. Selvom man måske som tidligere stressramt føler sig som offer, så er det en yderst relevant faktor for enhver chef, hvis egen robusthed afhænger af, at kan regne med sine ansatte. Man kan inden for robusthed sondre mellem arbejdsmæssige- og private faktorer.
Robusthed er det modsatte af sårbarhed. Ligesom i folkeskolen, hvor en lærer kunne betyde alt for om ungerne lærte noget, om der var mobning i klassen eller mangel på motivation. På samme måde har chefen en indflydelse på dens ansatte, deres passion, deres adfærd og deres modstandskraft.
Første gang du møder en jobsøgende tidligere stressramt, vil du sansynligvis møde en person med en flosset selvtillid, som har været igennem nederlag på nederlag. Du skal sætte pris på den ærlighed du møder, og kaste den sædvanlige check-liste appoach ned i skraldespanden, og gå på opdagelse i stedet. Hvis du kun ser på selvtilliden, så vælger du mulige kompetencer og egenskaber fra, som du ikke har fundet ud af hvad er.
Det er nemlig dig som mulig chef, som sidder med kilden til den selvtillid og dermed den robusthed, som du selv efterspørger. Så derfor skal tro på dine egne lederevner. Tænk på den opgave som julemærkehjem, efterskoler og idrætsforeninger udfører hver dag. De ser ikke bare en taber uden selvtillid. De prøver at undersøge barnets potentialer, og giver dem nye redskaber til at løse opgaver. Dermed kommer et glad ungt menneske med fornyet selvtillid ud på den anden side klar på fremtidens udfordringer.
Samtidig skal du også undersøge om der er tale om en ildsjæl.
En model jeg anvender for robusthed, er Maslovs gode gamle behovspyramide. En ildsjælp ynder at arbejde oppe i kassen "behov for selvrealisering". Deroppe hvor arbejdet er en livsstil. Deroppe hvor arbejdet giver mening. Men det er ikke så lige til, at komme op på øverste etage igen.
Maslows' "De fysiske behov". Nu kunne man være så flabet at se på den politiske debat imellem LA og Ø. Den handler om sociale ydelser. Liste Ø ønsker at fylde mad ned til frøerne i spanden, så de ikke behøver at hoppe, mens LA ønsker at sulte frøerne. Ved Ø's løsning gider de ikke hoppe og ved LA's kan de ikke hoppe. Så hvordan får vi de der frøer til at hoppe?
Svaret er: Vi hjælper dem selvfølgeligt med andet end bare mad. Vi skaber jobsikkkerhed. En langsigtet robusthedsplan. Et godt socialt arbejdsmiljø og skaber mulighed for succesoplevelser, som styrker medarbejderens robusthed.
En opgave til dig! Hvad skal med i en sådan robusthedsplan? Hvad er dine erfaringer? Hvad er dine behov?