Det lyder måske en smule mærkligt at nævne en tidligere stressramt som værende rollemodel. Men du kender helt sikkert nogen, som har været stressramt, som går med det for dem selv, men som i dag fungerer rigtig godt i et nyt og spændende job. Du kender sikkert også nogen, som succesfuldt vendte tilbage til jobbet på trods af stress.

    Disse succeshistorier har vi tidligere stressramte brug for. Den gode historie mangler i dagens debat.

    At vi kan bevise at det sagtens kan lade sig gøre, vil skabe inspiration, ro og håb i en arbejdsgivers og en tidligere stressramts mindsæt.

    Disse rollemodeller kan bane vejen for andre. De kan tænde håbet og de kan vise vejen, og vi kan lære af hinandens erfaringer.

    I 2019 er der omsider kommet en vis åbenhed om stress, og kendte er begyndt at tale åben om emnet. Mia Wagner (Kendt fra DR's Løvens hule og som succesfuld iværksætter) har fortalt om at hun har været ramt af alvorlig stress. Alligevel har hun succes. Samme historie kan Andrea Elisabeth Rudolph fortælle. Der er stadig et behov for at flere mænd tør tale om det. I 2017 gik den tidligere danske landsholdsspiller Jesper Grønkjær ned med stress. Han vendte tilbage på skærmen på TV3, og fik opbakning af chefen. Han har stadig sit job.

    Altså det som os, som har været ramt for længe siden hele tiden har vidst. Der er en fremtid, for os der har været ramt. Vi skal ikke parkeres, og vi har meget potentiale. Men det er vigtigt at vores omgivelser spiller med.