Fordomme og anbefalinger om stress

Som stressramt eller tidligere stressramt oplever man fordomme hver eneste dag. Hvad end det er gennem medierne, via venner, eller når man er til jobinterviews. Det er rigtig svært at sælge sig selv, når der er opstået et hul i CV'et, og man skal forsvare, hvorfor man ikke har de referencer, som ens joberfaring egentligt berrettiger til. "Det er jo aldrig chefens skyld - kun ens egen". Det bliver jo nærmest forbudt at sælge sig selv. Her under listes en række af de fordomme man som tidligere stressramt møder.

 

Fordom 1: Det er de svageste, dovneste og dummeste, der bliver syge af stress

Den første epidemi ramte IT-sektoren omkring år 2000, og siden har vi set epedemien sprede sig til skolelærere, marketingsfolk, politikere, fængselsbetjente, chefer, læger, sygeplejersker og socialrådgivere. 

Der findes en hel del forskning på området angående, hvem som bliver syge af stress. Personligt er jeg overbevist om, at alle, som har for meget på spil i for lang tid, risikerer at blive ramt.

Faktisk viser forskningen, at dem som rammes oftest er dem som gjorde det bedst i begyndelsen, men som ikke formår at sige fra. De sætter meget store krav til sig selv, og har det skidt med at levere et dårligt stykke arbejde.

Et eksempel er skolelæreren, som ønsker at alle eleverne gør det godt og har det godt. Når læreren så i inklussionens hellige navn oplever at introverte elever trynes at vilde elever, og ikke kan gøre noget, så vil denne føle afmagt. Det overskud, de rigtige intentioner og engament de havde da de blev ansat, bliver afløst af afmagtsfølelese, kynisme og udmatning. Det er det som hedder udbrændthed. En situation, som ikke bare nedbryder et godt menneske fysisk, men også psykisk.

 

Fordom 2: Det er IT og sociale medier som er hovedårsagen til at vi vælter

De sociale medier er med til at tegne en glandsbilledekultur, hvor vi alle føler at vi skal leve op til en masse, så det har bestemt en indflydelse på vores selvopfattelse. En anden påvirkning er selvfølgelig det forstyrrende element, at altid skulle være på. For meget information fylder vores hjerner og vi bliver trætte.

Men var det hovedproblemet, så var stress jo løst for længst.

Men nej årsagerne til stress og udbrændthed stikker langt dybere. Er det hovedkilden til din stress, så sluk mobilen, opdel tiden i perioder hvor du ikke vil forstyrres. Tag i stedet og gå eller løb en tur eller prøv noget Mindfulness.

 

Fordom 3: Man kan altid se om en person har været stressramt

Nej, faktisk er nervesystemet det som tager længst tid om at hele. Sådan er vi sammensat fra naturens side, siden den gang vi løb rundt på savannen. Først heles et sår i munden eller øjet, så heles et brækket ben og til sidst så heles nervesystemt. Fysisk er vi stadig stenaldermennesker. At være ramt af stress er mest synligt, når vi brænder sammen. Der ser man træt og udkørt ud.

Men når man er ved at være på fode igen, og man kommer i fysisk form, så kan en udefrakommende ikke umiddelbart se det. Indeni derimod, der arbejder nervesystemet med at nå op på fordoms styrke.Måske oplever du, at den stressramte holder lange pauser, når du taler med dem, og måske oplever du at de har tendens til at slå sig selv i hovedet, når de taler om et emne. For mit vedkommende, så oplevede jeg at jeg blev mere usikker. Den dårlige hukommelse og koncentrationsproblemerne gjorde, at jeg ikke altid kunne huske, om jeg havde gjort det jeg skulle, eller at jeg glemte, det jeg skulle. Det lyder måske underligt, men det er disse mange små dagligdags nederlag som dræner ens selvtillid.

I mit tilfælde havde jeg "slået mig" på en chef et presset hverdan og en usikker jobsituation. Jeg oplevede efterfølgende en nervøsitet ved at tage et initiativ og en utryghed ved enhver chef. Jeg stolede ikke længere på dem.

 

Fordom 4: Man skal vise medlidenhed med den tidligere stressramte

Som stressramt har man brug for omverdenens forståelse, og brug for at den lytter. Men medlidenhed har han/hun ikke brug for. Man har brug for at få bygget sin robusthed og selvtillid op, og de stressramte har derfor i højrere grad brug for den opbakning, der hjælper den stressramte med at tro på, at det kan lade sig gøre at vende tilbage som ildsjæl. Prøv i stedet at hjælpe den stressramte til at opnå nogle reelle succesoplevelser. Er du pårørende eller ven med en stressramt, så tage ham/hun med ud til aktiviter.

 

Fordom 5: Den stressramte skal bare have ro

Det er helt korrekt at man har behov for ro, især i begyndelsen. Men ensomhed er den sygemeldtes værste fjende. En kilde til depression, utryghed, til tankemylder og dermed angst.

 

Fordom 6: Jobcentre, fagforeninger og A-kasser har redskaber til at hjælpe personer som rammes af stress.

Det lyder måske kontroversielt i nogens øre, men som tidligere stressramt oplever man, at der er langt imellem snapsene. De holder møder og tjekker bokse. Det ville have været skønt, hvis de talte de stressramtes sag. Men det gør de ikke nok. De har hidtil ikke rigtigt meldt sig in i kampen, som en del af den løsning, de burde være en del af.

 

Fordom 7: Den politiske debat får folk i job

Den politiske debat får den stressramte til at miste gnisten. Nedenfor er et par eksempler:

Yderste højre: Du kan da bare søge job i Netto.

Yderste venstre: Vi skal sørge for førtidspension og understøttelse for de syge.

Rekruiteren: Ingen hul i CV (tjek), Selvtillid (tjek), Referencer (tjek)

Rekruiteren i Netto: "Vi ønsker personer, med en profil, som brænder for jobbet - ikke tidligere stressramte, som drømmer om et stort job igen". Det har de ikke sagt officielt, men tager man på McDonnalds eller i Netto, så er det typisk unge under 25, som er ansatte"´.

Det offentlige: Når man først er røget ud af dagpengesystemet og har penge på kontoen, så har ingen et økonomisk incitament til at hjælpe. Det kommunale/offentlige får først igen et incitament, når den tidligere stressramte er blanket helt af!

Midten af de politiske spektre taler ikke om de stressramte. Kabalen går ikke op! Og det bliver dyrt for os alle.

 

Fordom 8: Stress er kun et personligt problem og et privatanliggende

Der er intet forkert i at sige man er ansvarlig for ens eget liv, men man er ikke nødvendigvis skyld i at man bliver syg. Der er i hvert fald ingen, som vælger det selv at blive syge med stress. Mange trigggere til stress er af privat karakter, og mange stammer fra arbejdet. Vi har et liv, og det hele hænger sammen. En dygtig chef ved, at ønsker han at holde en medarbejder på sporet, så må han støtte medarbejderen, når denne er i krise. Og livet er fuld af kriser og nedturer. Mobning, jobusikkerhed, usikkerhed med hensyn til arbejdsopgaver, ikke-anerkendelse, følelse af uretfærdighed er nogle af de mange kilder til stress og krakeleret selvtillid og robusthed. Så stress handler også om ledelse.

 

Fordom 9: Det er jo bare en enkelt svale

At en dedikeret medarbejder vælter er en advarsel om at noget er galt. En dominoeffekt kan være i vente. Er du chef, så prøv at forstå, hvorfor personen faldt. Find ud af, om det skyldes reel usikkerhed, eller som er rent faktisk er noget galt med arbejdsmiljøet, virksomhedens situation mv. Find ud af om bekymringen også er hos den stressramtes kolleger. Foregrib usikkerhed og mobning i opløbet. Som Peter Mygind sagde på DR i et program om  mobning i Folkeskolen: " Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre i måden børn omgås hinanden på. Det er mønstre, som kan brydes". Det er jo egentligt det samme på en arbejdsplads.

 

Fordom 10: Det er nok at fokusere på, hvor meget stress koster virksomheder og samfundet

Jo, meeen......Det er en lige så vigtigt at se på, hvad konsekvenserne af dette fokus koster den stressramte. Det går ikke, at virksomheder først og fremmest ser på den stressramte, som en kæmpe økonomisk risiko. Det er lige så vigtigt, at se på den stressramtes potentiale. Stressfobien afholder den stressramte i, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og på sigt bliver alle tabere.

 

Fordom 11: Stressramte skyder altid skylden på chefen

Nej, men er det chefen skyld, så er det jo den vej vreden skal vendes. Der er to veje man kan vende sin vrede: Indad eller udad. Mange stressramte føler stor skam. En af følelserne, som den stressramte eller udbrændte føler er en utilstrækkelighedsfølelse, og nogle er alt for hårde ved dem selv. Det kommer der intet godt ud af. Vrede og angst forstærker hinanden, og det vil altid være bedst at komme hinanden i møde, istedet for at lade denne tilstand forblive uforløst.

 

Fordom 12: Stress rammer kun kvinder

Forkert, men det er svært for mænd at indrømme det. Faktisk så viser stress og udbrændthed sig ofte anderledes på mænd. Ofte viser reaktionen sig i  form af vrede. Mænd har ofte ikke nogen at tale med det om, da man som mand ikke ønsker at vise svaghed. Det kan også være svært for mænd at henvende sig til lægen eller sågar til en psykolog. Tidligere viste tallene at kvinderne var i klart overtal, men en række undersøgelser og information fra forsikringsselskaber viser noget andet.

 

Fordom 13: Du kan jo nok forstå! ......

Som stressramt, som søger job, har man gang på gang fået at vide, at du jo nok kan forstå, at en virksomhed ikke vil ansætte dig. Tidligere stressramte er ikke affald, men behandles ofte sådan. Janteloven er ikke skabt til at bygge mennesker op. Hvornår har en "fobi-anklage" sidst kurreret en fobi? Et eller andet sted skal man, som stressramt og tidligere stressrammt tro på det. Man skal finde en som tror på een.  En som forstår een.